Trykbølgebehandling eller populært kaldet shockwave eller chokbølge er en videnskabelig bevist behandlingsmetode, som har god effekt på en række skader i kroppens sener og muskler. Trykbølger har vist sig effektiv som supplement ved behandling af f.eks: tilhæftninger, slimsæk betændelser, kroniske seneskader/irritationer i bl.a. tennisalbuer, springerknæ, løberknæ, achillesene, hælsporer og ved forkalkninger i f.eks. skulderled.
Radierende trykbølger er grundlæggende gentagne slag på det skadede område, der vil nedbryde arvæv og forkalkninger i området, der i kroniske tilstande ikke vil nedbrydes af sig selv. Dette stimulerer til øget vaskularisering af området og genopbygning af nyt væv. Behandlingen kan være let smertefuld i sig selv, men er generelt en hurtig og effektiv behandlingsform.
Optimal effekt fås ved 3-5 behandlinger
Efter behandlingen vil der normalt umiddelbart føles en lindring. Dagen efter behandlingen kan der være en ømhed på det behandlede område, som ophører efter en til to dage. Der vil typisk gå 4-7 dage mellem behandlingerne, for at det behandlede område vil have til tid at hele op.
Der er en merpris, ved behandling med trykbølge. Dette skyldes at udstyret er kostbart i anskaffelse og vedligehold.